Unge og Hash

 

En guide til forældre og professionelle

 

Hvordan tager man som forældre eller professionel fat på samtaler med unge, der ryger hash? Hvad gør man, når den unges forbrug står i vejen for det gode ungdomsliv? Hvordan skaber man dialog i stedet for konflikt?

 

Det giver denne bog konkrete og vedkommende bud på. På baggrund af sit mangeårige arbejde i Stofrådgivningen giver bogens forfatter, familieterapeut Anine Boisen, et væld af gode råd og konkret viden om unge og hash.

 

Bogen rummer også casehistorier med brugbare ideer til, hvordan man – som forældre eller professionel – kan forstå og håndtere de problemer, der følger med, når unge har et forbrug af hash. Med udgangspunkt i fakta om hash og en nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at være teenager, beskriver bogen en række centrale temaer: de første samtaler om hash, når unge lyver og stjæler, forældres afmagt og samarbejde omkring konflikter og forandringer.

 

Bogen henvender sig til forældre, lærere, ungerådgivere, socialrådgivere og andre, der er tæt på unge, der har et forbrug af hash.

 

Se video: Præsentation af bogen!

 

Se video: Gode råd til samtaler med teenagere om rusmidler!

 

 

Nyt skal læres, gammelt skal kasseres, der skal tages hensyn til rusmidlernes virkning på den unge og til, hvem den unge er. I den situation er der brug

for støtte, råd og vejledning. Det er her, denne bog kommer med viden

og en række vigtige råd og ideer til handlemuligheder"

 

 

Citat fra bogens forord af Henrik Rindom, misbrugsekspert og speciallæge i psykiatri

Anine Boisen

 

Anine Boisen har haft udviklingssamtaler med mennesker gennem de sidste 15 år – som konsulent, coach og terapeut i privat og offentligt regi. Hun brænder for gode relationer og for menneskers mulighed for ‘at være sig selv sammen’, hvorved de kan være i berigende fællesskaber med hinanden – så det er udviklende i stedet for afviklende. Anine hjælper mennesker med at stå bedre i sig selv – når de er sig selv, og når de er i familie- og arbejdsrelationer.

 

Forfatteren har altid været passioneret omkring børn og unges levevilkår i deres familier, og derudaf er hendes interesse for forældreskab og forældres relation til deres teenagebørn vokset. I sit arbejde allierer hun sig med alle i familien – eller måske rettere med samspillet i familien, da hun mener, at det er samspillet, der skaber stemningen, og det er stemningen, der skaber virkeligheden.

 

Anine har stor erfaring i at tale med forældre til teenagere, og har også stor ekspertise i forhold til samtaler med forældre til unge med forbrug af hash eller stoffer, gennem Stofrådgivningen, hvor hun ved siden af sin egen praksis er ansat som familieterapeut og udviklingskonsulent.

 

I virksomheder og organisationer fungerer Anine som underviser, coach og proceskonsulent og har beskæftiget sig med relationer, kommunikation og samarbejde, proces-, uddannelses- og konferenceplanlægning og facilitering.

 

Herudover underviser hun i forældreinddragelse i behandling og narrativ praksis i misbrugsbehandling på Novavi Stofrådgivningens uddannelser, diplomuddannelsen ”Udsatte unge med forbrug af rusmidler” på Metropol og på DISPUKs uddannelse ”Narrativ misbrugsterapeut”. Anine bliver desuden brugt som oplægs- og foredragsholder om unge, rusmidler og forældre.

 

Endvidere er Anine også medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

 

Køb online

Anine Boisen // Telefon: 26 17 11 26 // Email: ab@anineboisen.dk // www.anineboisen.dk